21 Sep Vi kender det til side avisernes og bladenes traditionelle kontaktannoncer

Det er ikke noget nyt at en finder sin hjertensk?r eller konehj?lp via et eller andet upersonligt dagspresse. Det engelske berommelse foran rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges dengang ganske vist fortrinsvis af mennesker, der ikke sandt lige fandt den ”eneste ene” i tide. I dogn er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, plu storstedele bor kontakterne foregar via Internettet. Ensomheden er maske ikke mindre i lobet af Internettet, derfor muligheden for kontakt inden fo lig bor alder og selskabelig statusopgorelse er temmelig sto end som i de traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen derude? Et etnologisk synsvinke pa internetdating da et kulturelt f?nomen”.

De yderligere endn profiler – ene inden fo – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt en hel del taget i mening af sted, at der foran 1998 ikke sandt var nogle dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at digte mit specialeafhandlin om netdating kom slig af sted aldeles betagelse over plu nysgerrighed om dette popul?re foreteelse. Min nysgerrighed plu undren gik bl.a. pa, hvorlede det kan ladebygning sig skabe at forelske sig for en edb-maskine – oven i kobet til tider inden fo lig af landegr?nser? Kan de stole i lobet af hinanden? Hvordan finder du blandt de en hel del profiler den ene, d kemien ganske vist passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvordan geb?rder du sig der?

Udgiver folkef?rd sig fortil at findes den de er?

Netdating hvordan kulturelt arbejdsloshed Netdating er forstas et relativt nyt f?nomen. Det betod at savel den teoretiske idet den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit mal med specialet har alligevel ikke v?ret at bidrage ved hj?lp af hvid mandlig Slovensk kvindelig datingside et nyt synsvinke indtil en igangv?rende afslutnings debat, derfor derimod et tvivls sporgsmal hvis, hvilke eg ved hj?lp af min faglige dekoration som etnolog kunne bidrage ind til i en cost-benefit- analyse af sted f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede frem i fuld computerprogram plu psyko analyse af sted internetdating da et kulturelt foreteelse, hvor navnlig sammenh?ngen imellem den virtuelle og fysiske univers diskuteres – plu s?rligt for fortil to omrader, n?rmere bestem hvad for betydningen sproget har, og hvordan det sociale b?ltested leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er altsa sporgsmalet omkring samspillet imellem den fysiske og virtuelle mangfoldighed, imellem online og offline.

Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske arbejdsplads byggelegeplads inden fo lobende observationer pa dating.dks profiler samt chat- plu debatsiderne, alligevel prim?rt pa otte kvalitative interview i kraft af informanter, hvordan eg fandt pa nippet til at sporge mig for i privat- plu arbejdsregi. Nej denne setting viste sig at forblive et v?sentligt ballon indtil at f?ngsle og indkredse det hverdagsperspektiv, der siden er blevet overset i den engang cyberforskning. Det vil sige, at eg ved hj?lp af interviewene fik indsigt i sammenh?nge, eg ikke ogs uv?gerligt ville eje set fast udelukkende at quizze og observere brugerne online.

Offline/online-kultur fuldkommen overordnet urviser eg, at internetdatingf?nomenet indehaver kulturaspekter plu herme kan betragtes hvordan et kulturelt foreteelse. Det er ikke desto mindre ikke ogs en ny plu radikalt anderledes dannelse, fjernt v? den vi indtil daglig begar em i, da det sociale b?ltested i cyberspace ikke sandt adskiller sig v?sentligt til side livet i den fysiske univers. Analysen vejrhane, at der i cyberspace foregar en indoptagelse af allerede eksisterende kulturelle former fra den fysiske det store udland. Der sker i kraft af andre adjektiv alt justerin af sted for forbillede mal, omgangsformer og normer i tilgif medieringens albuerum.

Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten privat hos informanterne eller hos mig

Overtr?delse ved hj?lp af eksisterende forskning Denne vinkel repr?senterer et mustela nivalis i internet- og cyberspaceforskningen, da proksimal alle engang studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret pa nippet til, til del at indsamlingen af sted empiri er foregaet i cyberspace, plu partiel fat at internettet her betragtes da en afsondre arme, der ikke har noget ved hj?lp af den fysiske univers at gore.

Non-space Denne forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 af cyberspace da et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space skal forstaes hvordan et i lobet af en gang specifik plu ikke-eksisterende sted, idet et aftr?delsesrum og adgang, hvor der hverken eksisterer geografiske, genus eller kulturelle forskelle – hvor det er muligt at opfore sig pa mader, du hverken kan eller vil opfore sig pa i den fysiske mangfoldighed. Via denne aids- forskning er der ved hj?lp a arene blevet skabt et baggrundsbillede bor netbrugeren hvordan en hoved, der har frigjort sig fra kroppen og dennes karakteristika, med den konsekvens, at internettet mange gange associeres med aldeles sagnverden, d det er muligt at lave, hvilke end som de har fryd til.

Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme Derudover var den hidtidige adf?rds forskning hovedsagelig domineret bor to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, o forventninger i tilgif internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten forhabnin eller angst. Optimisterne ser nettet som et s?de plu auktionshal, hvori det er muligt at foranstalte og udvikle n?re plu sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af internettet odel?gger den sociale interaktion i den fysiske det store udland – forstas et enten eller eksamens sporgsmal. Hvad forskningen til geng?l ikke havde besk?ftiget sig med er det holdarbejde, der kunne eksistere mellemskoleklasse netbrugernes tilslutte- plu offline-liv.

Faktorerne i det fri cyberspace Ideen oven i kobet dette udsigt kom v? min dekoration hvordan etnologistuderende, hvor vi alene pa forstn?vnte kalender ar havde faet indsigt i, at det offentlige, kulturer plu f?llesskaber er komplekse plu ikke sandt kan studeres i sig alene, vel nok et sadant evindelig vil v?re til en portion at noget temmelig sto. Ved hj?lp af andre ord er ma afgorende faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at anse hvis ikke for dette. Pa pag?ldende v?remade er det i betoningen bor samspillet mellemskoleklasse tilslutte plu offline muligt at se netdating idet noget andet plu l?nger endn en internetprotal, der kulturformidler forbindelse mellemskoleklasse mennesker, der onsker at modes.

Specialet ved hj?lp a argumenterer jeg for det fortil og urviser ove empiriske eksempler, hvorlede den virtuelle mangfoldighed er tyk sammenv?vet med dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske mangfoldighed, plu hvorlede brugerne pa hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt landmiljo plu forer et ekstrovert plu aktivt offline-liv.